Psykolog Bente Kirketerp – Specialist i Spiseforstyrrelser 

Psykolog Bente Kirketerp – Specialist i Spiseforstyrrelser. Hurtig opstart af behandling af børn, unge og voksne, midt i Århus C.

Behandlinger

Jeg har mange års erfaring som klinisk psykolog, hvor jeg har behandlet mennesker med spiseforstyrrelser, depression, angst og andre psykiske vanskeligheder. Jeg tilbyder behandling til børn, unge, voksne og familier.

Behandling

Alle mennesker gennemgår før eller siden hårde perioder i deres liv. Vi kan alle få det svært og have gavn af at tale med en professionel. Hvorvidt du har en diagnose eller ej, er derfor underordnet. Alle har ret til at have det godt. Alle har brug for at tale om de ting, der gør ondt, og sammen kan vi løse de problemer, der hæmmer dig. 

Psykologisk samtaleterapi giver dig mulighed for at udtrykke dine tanker og følelser i fuld fortrolighed. 

Ved hjælp af behandling vil du lære dig selv bedre at kende, så du kan få en forståelse for, hvorfor du reagerer, som du gør. På den måde rustes du til at ændre negative tankemønstre og bliver i stand til at løse dine problemer selvstændigt. 

Autoriseret af Psykolognævnet.